Den 21. marts 2012

Særligt for skoler og institutioner m.v.

Vi tilbyder at sende jer afsted med instruktør og forsikring se beskrivelse  (HER)

Søfartsstyrelsen har den 20. marts 2012 fremsat nye retningslinier for sejlads med skoler og institutioner med videre på søer og åer.

Da disse ikke i væsentlig grad er anderledes end tidligere, skal vi for god ordens skyld fremhæve de væsentlige punkter:

Sejl IKKE, såfremt vandtemperaturen er under 10 grader, altså ikke i vinterhalvåret.
I kan altid få vandtemperaturen i Gudenåen ved Silkeborg oplyst   (HER)

(Vi har kun åbent for sejlads, når vandtemperaturen er over 10 grader, dvs. fra 1. maj til 1. oktober).

Sejl altid med CE-godkendte redningsveste, det vil sige at vesten SKAL være udstyret med flydekrave, altså IKKE svømmeveste. Sørg for, at vesten passer til personens kropsvægt, da vestene fås i forskellige størrelser. (f.eks. 40/60 kg, 60/90 kg og over 90 kg).

Sejl altid langs kysten ved sejlads på større søer.

Sejl ikke ud på større søer i blæst. Afvent evt. at vinden løjer af. Se evt. www.dmi.dk

Sørg for at have en god kommunikation mellem deltagerne i sejladsen, herunder faste aftaler om mødesteder, samt evt. have et mobilnummer på mindst en deltager i hver kano, således at I altid kan komme i kontakt.

Sørg altid for, at eleverne får en god og tilbundsgivende orientering på klassen, før man begiver sig på tur.
Her skal orienteres om sikkerhed og altid at bruge redningsvest, samt altid at optræde fornuftigt i forhold til ens kammerater. Sørg altid for at have passende beklædning på i forhold til årstiden.

Se Søfartsstyrelsens regler (HER)


Sørg for i perioder med regnvejr at have et godt regnsæt samt evt. gummistøvler på.

Såfremt I er i tvivl, spørg altid de lokale (kanoudlejer eller lejrchef) til råds.

Ry Kanofart har i hele sejlperioden døgnvagt på 86 89 11 67.

I er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

 


Udlejningsvirksomhed af fartøjer er forbeholdt godkendte udlejere af kanoer og kajakker. For andre - både private, skoler og organisationer, der ejer fartøjer, er udlejning ikke tilladt.


Overtrædelse af udlejningsreglerne straffes med bøde.

  • Efterskoler, ungdomsskoler o.a. må arrangere sejladser for egne elever i skolens egne kanoer og kajakker (2).
  • Ungdomsorganisationer, såsom ungdomsklubber og spejdere må arrangere sejladser for egne medlemmer i organisationens egne kanoer og kajakker (2).
  • En kanogruppe, f.eks. en gruppe bestående af kommunens skoler, ungdomsskoler og idrætsforeninger, må arrangere sejladser for gruppens egne medlemmer i gruppens egne kanoer og kajakker (2).

 

(2) Sådanne sejladser henvises til strækningen Gammel Rye Teltplads (tidligere Gudenåmuseet) - Randers.

Ry Kanofart © 2017
Kyhnsvej 20 | 8680 Ry | Tlf. 86891167 | rykanofart@gmail.com | www.kanoferie.dk