Professionel autotransport

Vi hjælper dig med at køre din personbil til slutstedet, mens du er på kanotur
(ved leje af kanoer/kajakker hos Ry kanofart (kanoferie.dk).

Dette klares af et professionelt bilflyttefirma, mens I er på kanotur, og når I ankommer til jeres planlagte slutsted, ja så står bilen bare og venter på at køre jer hjem.

Dermed sparer I mange timers transport med det offentlige, og køreturen retur til de andre, eller I kan undgå at skulle have familie eller venner til at hente og bringe jer til start- og slutsted.

Vores chauffør skal indtil videre bruge ca. 1 døgn til at bringe jeres bil til slutstedet, dette betyder at man skal sejle ca. 2 dage, for at vi kan nå at få bilen frem i tide. (Ved kortere ture kan I ringe til os og høre nærmere.)

I praksis transporterer bilflyttemanden jeres bil på en autotrailer, og han skal således kun bruge nøglen til af- og pålæsning. Firmaet er selvfølgelig lovmæssigt forsikret og helt igennem professionelt.

Vi har bemandede nøgleopbevaringssteder med jævne mellemrum langs Gudenåen, så I ikke skal køre alt for langt med/efter ekstranøglen.

Prisen for at få din personbil transporteret fra start- til slutsted er i 2016 kun 549 kr,- per bil.

Ved større biler end almindelige personbiler bliver prisen 300 kr. højere.

På vej til startstedet skal I aflevere jeres ekstranøgle på et ved bekræftelse nærmere oplyst opbevaringssted, og parkere bilen på den parkeringsplads der hører til startstedet.  Den anden nøgle skal I bruge igen, når I kommer til slutstedet og skal ind i jeres bil.

Inden I kører hjem, kører I til det nøgleopbevaringssted, hvor vores chauffør har afleveret ekstranøglen. Denne får I udleveret ved at fremvise legitimation.

Og så kan turen gå hjemad - nemt og uden besvær.

Vi samarbejder med viflytterdinbil.dk

Ry Kanofart © 2017
Kyhnsvej 20 | 8680 Ry | Tlf. 86891167 | ry@kanoferie.dk | www.kanoferie.dk